Midt imellem to af Københavns travleste gader, Strøget og Købmagergade, ligger Silkegade. Her er det daglige menneskemylder ikke nær så travlt, skønt den gode stemning er akkurat den samme. Og den gode stemning; ja den svinder ikke væk, når du træder inden døre hos kaffebaren, Coffee Room, på Silkegade 1.

Coffee Room i Indre By er en café, der emmer af kvalitet og ro. Med sin placering blandt høje huse, verdenskendte virksomheder og mænd i stramme suits, serverer pigerne hos Coffee Room dagligt mange kopper kaffe til travle mænd og kvinder på job, der lægger vejen forbi før, under eller efter dagens planlagte forretningsmøder.

Heldigvis skal selv de travleste københavnere også spise i ny og næ. Hos Coffee Room kan både den lille og store sult stilles med alt fra blødkogte æg, hjemmebagte boller, havre– og chiagrød samt skyr med frisk frugt og granola til avocado– og hønsesalat på rustikt rugbrød. Og skulle det ske, at der er bud efter dig et andet sted i byen, kan alle ovenstående herligheder heldigvis tages med på farten. Rigtig god fornøjelse!

// Beanclub
– Way to go!

Coffee Room
Silkegade 1
København K

Tlf: 50 65 95 60

Mandag – Fredag: 08.00-19.00
Lørdag: 09.00-19.00
Søndag: 10.00-17.00